September

Oprettet d.

September

September

Jeg glæder mig altid til efteråret. Ikke kun fordi jeg kan tage de tykke sweatre på, men også fordi stadig er lune dage, hvor man kan nyde varmen, der skal høstes æbler, nødder og brombær, og der er så mange smukke farver i naturen. 

I september har jeg særligt fokus på CaMaRoses garner i webshoppen.

CaMaRose har udelukkende certificerede garner, der er udvalgt og produceret under ordnede forhold. 

Trine fra CaMaRose har i mange år designet hækle- og strikkeopskrifter, og de sidste 15 år har hun importeret garn. Trines garner er af høj kvalitet og holder i mange år. 

Jeg er selv særligt begejstret for Midnatssol, der er CaMaRoses bud på en følgetråd. Midnatssol består af 54% baby alpaca, 10% merinould (mulesing free) og 36% lyocell. Fordelen ved baby alpace frem for Kid mohair er, at alpacaen ikke smider hår på samme, og derfor er bedre egent til strik til børn. 

Snefnug er også et meget populært garn. Det er både godt til strik til de mindste og varme trøjer til hele familien. Du kan fx strikke en Selmas Sovedragt, en Ivy Sweater eller hækle en skøn Ingas Cardigan. 

 

Der er også travlt i butikken i september.

  • begynderstrik 2. september 
  • Craft Salon 4. september 
  • 11. - 14. september Fanø Strikkefestival 
  • 16. september strikkebio

Jeg får også besøg af en kreaklub i butikken. Det er altid hyggeligt med kundeaftener. Du kan også bestille en kundeaften, hvor I kan komme og hygge et par timer i butikken uden for almindelig åbningstid. I skal være mindst 5 personer. Det koster 75 kr pr. person, som inkluderer kaffe/te, lidt sødt og et lille oplæg om Craft Psykologi.