Vi tilbyder en række kurser, events og arrangementer — inden for strik, broderi og hækling. Vi har også arrangementer med gæsteundervisere og du kan deltage i Craft Salon i butikken 1. torsdag i måneden. Du kan læse mere nederst på siden.
Kommende events
Kurser & Events
Kurser & Events
Kurser & Events
Kurser & Events
Workshop i nutidig vævestrik med Trine Ellegaard — 19. august
I løbet af året tilbyder vi forskellige aktiviteter hos Garn og Craft. Vi har primært arrangementer, der henvender sig til strikkere, hæklere og andre garnglade, og du kan lære nye teknikker inden for forskellige typer craft.
Det vil som regel være Helle fra Garn og Craft, der underviser, men vi inviterer også undervisere udefra til kurser og workshops. Vi samarbejder også med lokale butikker, hvor vi afholder ølsmagninger, foredrag og workshops. Når du deltager i en workshop eller et arrangement, er der 10% på garn og tilbehør i butikken på dagen.
Kan du selv samle en gruppe på 8-12 personer, kan vi også tilbyde en eftermiddag/aften, hvor I har butikken helt for jer selv. Det kan være et kaffe/kage arrangement, et oplæg, en workshop - det er helt op til jer og prisen afhænger af indholdet. Send en mail til info@garnogcraft.dk, så kan vi finde lige præcis det, der passer til jer.
Craft Salon — den første torsdag i måneden kl. 14–20. Kom med dit håndarbejde og hyg et par timer med andre craftere. Det er gratis, du skal ikke tilmelde dig, og der er kaffe og te på kanden — og mulighed for at købe et stykke kage.


