En tunesisk hæklenål i bambus fra Tulips CarryT-serie. Nålen skrues på en wire, og derfor er du ikke bundet af en fast længde — arbejdet kan blive så bredt, det skal være, for maskerne får plads ude på wiren. Du køber hæklenålen alene; wiren kommer ikke med.
Med én nål på wiren og en stopper i den anden ende hækler du frem og tilbage, fx et tørklæde. Sætter du en nål i hver ende af wiren, kan du hækle rundt — fx en snood.
Nålen er 15,5 cm lang og skrues på med hånden, helt uden værktøj: der er en rille i wirens metalfatning, så du kan spænde den til med fingrene. En gummiring i samlingen sørger for, at nålen ikke skruer sig løs undervejs, og wiren roterer i samlingen, så den ikke snor sig.
Hvilken wire? CarryT-nålene passer på de samme wirer som CarryC og CarryC Long. Wiren har en anden farve, men metaldelene er de samme, og derfor kan delene bruges i flæng. De passer ikke på Fine Gauge-wirerne — Fine Gauge er et lukket system for sig. Vær i øvrigt opmærksom på, at den samlede længde bliver ca. 2,5 cm kortere end det tal, wiren er mærket med, når du sætter en CarryT-nål og en stopper på.
Relaterede varer
Hæklenåle
Hæklenåle




